Casa Nysole
Mellem marker, skov og med udkig til sø ligger Casa Nysole. En smuk naturrig grund ved Skanderborg danner rammerne for denne spektakulære villa. En villa i et organisk formsprog, der omkranser det bølgede landskab ved Skanderborg Sø, og på den måde placerer sig med en storslået udsigt til naturen.
En arkitektonisk opgave hvor naturen og formgivningen har været i dialog, for at opnå den totale oplevelse af naturen.Boligen er designet som en halvbue. En mere åben facade der vinkler mange af husets rum mod Skanderborg sø. Hvorimod indersiden af den cirkulære bygningskrop omkredser et sydvendt gårdrum, der angiver et privat uderum i ly, og skaber en terrasse, der er afskærmet mod det store landskab. Gårdrummet får derimod den optimale udnyttelse af eftermiddagssolen, hvor familien kan sidde og nyde godt af udsigten mod haven og den private sø, de i forbindelse med byggeriet har fået anlagt.
Igennem boligen opleves udvendige og indvendige rundinger, som er med til at skabe unikke og anderledes formgivninger i hjemmet.Et formsprog som har skabt et rumprogram, hvor boligens rum støder op til en organiske fordelingsgang med glasfacade mod gårdrummet. Gangarealet er med til at skabe en cirkulær dynamik og visuel dybde igennem boligen, der fortæller om livet i hjemmet.
Villaens materialitet spiller sammen, og skaber en forlængelse af den omgivende natur. Villaen er beklædt med cedertræ der forvandles organisk med tiden, og visuelt smelter ind landskabet. Samtidig med at vinduespartierne trækker naturen indenfor fra alle retninger.