Lyngbygaard Golf Center
Det nye klubhus for Lyngbygaard Golf Center forholder sig i sit overordnede arkitektoniske formsprog til anlæggets øvrige bygninger. Klubhuset er golfanlæggets omdrejningspunkt og hjerte. Det gælder for såvel klubbens medlemmer og for dens gæster, der mødes her før og efter en runde golf. Bygningen optager det naturlige terrænspring i en base af kampesten, der sammen med de to eksisterende kampestensbygninger danner en treenighed omkring den centralt placerede lund.
Det nye klubhus for Lyngbygaard Golf Center forholder sig bevidst til anlæggets øvrige bygninger. Selve bygningen er en længebygning, der i sit formsprog nyfortolker den traditionelle længe. Længens horisontalitet markeres i facadens beklædning med vandrette lameller og store vinduespartier, der giver frit udsyn over golfbanen og landsbyen Lyngby. Som kompositorisk fikspunkt i den lange bygningskrop placerer vi en markant skorsten, der i interiøret givermulighed for en åben, stemningsskabende pejs – et naturligt centrum for klubhusets mange socialeaktiviteter.