Thisted Museum

Thisted Museum

Ny særudstillingsbygning samt ombygning af Thisted Museum

 

Opgaven omfatter en ny særudstillingsbygning samt ombygning af det eksisterende Thisted Museum og Jernbanegade 6.

Den nye særudstillingsbygning skaber sammenhæng mellem den faste kulturhistoriske samling i det eksisterende Thisted Museum, den nye særudstillingsbygning samt etablerer administration og skoletjeneste i Jernbanegade 6. En sammenkobling af tre bygninger, der foregår som en nænsom underjordisk kobling under det eksisterende grønne parkrum, hvor museet ligger.

Den nye særudstillingsbygning respekterer stedets karakteristika og visionen er, at bygningen samtidig giver mere tilbage til stedet og til byen som helhed.  Respekten for stedet manifesterer sig ved en renovering af de eksisterende bygninger i Jernbanegade 4 og 6, og vi bevarer de stier i Kirkeparken, som leder ned til Jernbanegade. Derudover skaber vi en ny trappe, der binder Kirkeparken sammen med Jernbanegade, men også leder folk til museets nye hovedindgang. Således vil det nye Thisted Museum være et imødekommende og tilgængelig byggeri.

Den aflange særudstillingsbygning har en facade med et vertikalt udtryk med høje, slanke søjler. En facade der er både rolig, enkel og samtidig karakterfuld og i en menneskelig skala.

Arkitektonisk koncept

Den nye særudstillingsbygning graver sig nænsomt ned i og ind i sin kontekst. Bygningen bliver en del af det eksisterende gadeforløb, parkens stiforløb, byen og de to eksisterende bygninger. Dels Thisted Museum, dels Jernbanegade 6, hvor den nye særudstillingsbygning afgrænser og markerer parkrummets afslutning. På denne måde vil et nyt Thisted Museum bestå af tre huse. Tre huse, der via særudstillingsbygningen forbindes som ét kulturbyggeri, der samler den faste samling, særudstillingsvirksomhed, undervisning og administration. Det skrånende terræn imellem de to eksisterende museumsbygninger tilbyder en optimal mulighed for at bryde igennem og etablere det nye forbindelsesled, den nye særudstillingsbygning – vel at mærke under parkens grønne græstæppe. Denne underjordiske sammenkobling af de tre huse sker nænsomt med fokus på at bevare stedets ånd og skala. Således vil man fra parksiden opleve den nye særudstillingsbygning som en elegant fortsættelse af parken, der samtidig giver mulighed for at etablere et grønt oplevelsesrum på tagfladen, hvor facaden etablerer et integreret værn, og derved sikrer muligheden for ophold på taget.


Active Point Aarhus

Active point Aarhus.

Aarhus er en by i bevægelse.
Gennem de seneste år er store nye byområder skudt op, mange nye indbyggere kommet til, og pulsen er høj. Havnen er igen åbnet for byen, og frisk blod strømmer gennem disse nye rekreative arterier til de nyeetablerede områder mod vandet.
I disse knudepunkter mellem Aarhus midtby, Tangkrogen og Marselis, samt Aarhus Ø og Risskov i det nordlige Aarhus, kan vi skabe et enestående og uformelt mødested for løbs- cykel- og motionsinteressede som et fælles gode for alle, der bevæger os gennem disse nye rekreative forbindelser.
Her etableres der et samlingspunkt, hvor interessen for motion kan deles mellem ligesindede, – et naturligt pitstop hvor man både kan få pulsen op og gearet ned, hovedet tømt og maven fyldt!


2017.05.10

2017.11.13

Så har fotografen været forbi og taget nogle flotte billeder af vores projekt fra Risskov.


2017.10.10

2017.11.12

Et skønt gensyn med sommerhuset på Langeland. Her 8 år efter opførelsen står huset nu smukt patineret i harmoni med omgivelserne.


2017.05.11

2017.14.11

Velkommen til vores nye STUDIO i Hans Broges Gade

Vi er blevet færdige med at indrette de nye lokaler og glæder os til at vise frem og tage imod ved langbordet.